lørdag den 19. februar 2011

Døden - et ultimativt anliggende.

Et af de store spørgsmål her i livet er døden, denne uundgåelige ende på det liv, vi lever lige nu. Vi ved ikke om det er nu, eller nu eller om mange, mange år vi møder døden.
Uvisheden skræmmer og angst for døden opstår. Mange mennesker skubber døden væk, de vil ikke se den, ikke snakke om den, ikke erkende den.
Men døden er et ultimativt anliggende, det er den der venter når der er skabt liv, og et hjerte banker.

Der er mange måder at forholde sig til døden på. Alt fra at når vi dør, så er det slut, det er mørkt, der er ingen ting, 100 % slut. Vi har blot dette ene liv, derefter indgår vi i naturens kredsløb som næring for planterne. Andre tror på det evige liv i paradis - ja, måske endda i helvede. Andre igen tror på genopstandelse i en anden skabning, at der er en sjæl som aldrig dør, men udvikler sig gennem liv her på jorden, eller andre steder i universet. Andre igen har en helt anden livs filosofi eller forestilling om døden. 

Men uanset hvad vi forestiller os om døden, så er den der en dag, og har vi så fået det ud af livet som vi ville eller kunne ønske os?
Har du lyttet til den - sang - som spiller inde i dig?

Har du f.eks. tænkt på, at livet er det som passere imens vi bruger energi på at frygte døden- og mange andre ting for den sags skyld?

Jeg tror og har set, at vi ved at undersøge vores forhold til døden kan finde meningen med livet. At forholde sig til døden vil sætte langt mere fokus på nuet, og det vi vil bruge livet/ nuet til. Jeg tror de mennesker som har haft døden tæt på pga. sygdom, eller de der måske har oplevet at dø, men er kommet tilbage, vil give mig ret.
Vi kan enten bruge tid på at frygte og benægte døden resten af livet, eller vi kan vælge at forholde os til den.
Hvor vil jeg så hen med denne snak om døden? Jeg vil ikke andet end blot gøre dig opmærksom på, at dine tanker skaber dit liv, og at bevidste valg frigør tankerne.
Livet & døden er det DU gør dem til.......og der er kun dig til at vælge.

Lys og kærlighed til dig, uanset dine valg.
Bjarne Dam Larsen
www.changeyourlife.dk  

0 kommentarer:

Send en kommentar