fredag den 25. februar 2011

Hvordan vi holder lægen væk fra døren – uden at kaste et rødt æble efter ham.

I går aftes havde jeg i Odense arrangeret et foredrag med Healer Birgit Nielsen fra Samsø. Hun talte om helbredes processen, bl.a. det forløsende og heldbredende ved at forløse følelserne.

Det fik mig til at tænke på om det er følelserne, der skaber tankerne eller om det er tankerne, der skaber følelserne. Hvad kommer først hønen eller ægget?
Er det når vi føler noget andet, at vi så også tænker anderledes, eller er det når vi tænker anderledes, at vi kan føle noget andet?

Jeg tror mest på det sidste, men i virkeligheden er det nok to løsninger, der løser det samme.

Den nyeste forskning viser, at vores tanker har langt større magt/betydning end vi tror.  Ja, den påstår, at det er vores tanker og omgivelser, der bestemmer over vores DNA.
Derfor kan vi populært sagt tænke os syge og raske. Det er nok lidt mere indviklet end denne pop smarte sætning ”Du bliver, hvad du tænker” MEN der er altså noget om snakken.

En klog mand har engang sag: ”Forfaderen til en hver handling er en tanke”
Lad os nu antage, at en handling ikke kun er noget vi mennesker gør, men noget som ALT gør, hermed også celler.
Så er det vel ikke svært at forstå, at en negativ tanke eller en følelse kan i gang sætte en dannelse af en sygdom, lige fra en lille infektion til en kræft svulst.
Og hvis vi nu antager, at ALT er energi, og tanker er en fortættet energi, som kan påvirke den mere fasteform for energi vi kalder for kroppen, så bliver det vel vigtigt om denne energi (tanker) er en livskabende energi, eller en livsnedbrydende energi.

Hvad så med dem, som gør alt for at se på sine tanker og livmønstre, både før, og hvis de bliver syge, og som det ikke lykkes for?
Ja, der er vel aldrig en regel uden en undtagelse, eller måske ligger der en helt anden forklaring gemt her.
Som regressions terapeut ligger jeg tit øre til mennesker, som under hypnose fortæller mig (og sig selv) at sjælen har sin helt egen Agenda med vores gøren og laden her på Jorden.
Så måske ligger der en gave gemt i ikke at lykkes (en gave i lorten) både for den sjæl, som forlader den syge krop, men også for de efterladte.
Det kan lyde barsk, men hvis du skal være helt ærlig overfor dig selv, så er det vel den modgang du er stødt på i dit liv, som har lært/udviklet dig mest, og ikke så meget succerne, selv om de selvfølgelig også lærer dig noget.
Men hvis du sætter virkningen af succeser og modgang på vægt skålen, så tror jeg modgangs virkningen vil veje tungest. Men det er blot min påstand, måske er det anderledes for dig, men tænk over det.

Altså måske handler livet om, at lærer på mange flere plan end vi lige forestiller os. Jeg tror dybest set ikke, at vi kan gøre os til herre og liv og død, ved ”blot” at tænke positive tanker, men jeg tror på, at vi kan helbrede os selv via vores tanker, hvis vi vil og det er meningen.

Så for at vende tilbage til udgangspunktet, "Hvordan vi holder lægen væk fra døren – uden at kaste et rødt æble efter ham?" Så handler det om, at være bevidst om sine tanker og følelser. Bevidstheden består ikke i at opdage sine tanker og følelser for så, at skyde dem væk (for det er måske det mønster, du har brugt indtil nu) Nej, det handler om, at omformulere sine tanker, f.eks. som dette banale eks. ”Jeg vil ikke have influenza, gider ikke, at være syg” - til ”Jeg er sund og rask, og mit immunforsvar er sund og stærkt”
Eller hvis det er en følelse så spørge sig selv: ” Hvad vil denne følelse fortælle mig, hvad er det jeg ikke vil se eller har overset?”
I stedet for at købe et rødt æble, så stil dig foran spejlet hver morgen og aften og sig højt til dig selv:
” Jeg er taknemlig for mit liv” Se kærligt på dig selv og sig højt ” Jeg elsker mig selv, hver en celle i min krop fungere i harmoni med mig, som det kærligheds væsen jeg er”

Det viser sig tit, at det er græseoverskridende for rigtig mange mennesker, at gør denne øvelse. Hvorfor? Fordi mange har lært – et eller andet sted i deres opvækst- at de ikke er værd at elske.
Læs nu de næste ord med omhu og et åbent sind, hjerte og vilje.
Du er en del af kilden, hvorfra der kun er kærlighed, intet andet – punktum.

Der er intet, som ikke er som det skal være, du er et stykke af / en dråbe af ren kærlighed, men du har sandsynligvis glemt det, så husk dig selv på det, imens du spiser det røde æble, og verden vil blive et bedre sted for dig og alle andre der er i den - og lægen, han må se sig om efter en ny måde at være læge på.
Lys, kærlighed og healing til dig
Bjarne Dam Larsen
www.changeyourlife.dk

0 kommentarer:

Send en kommentar