tirsdag den 27. september 2011

Overdosis af informationer.




Lev lykkelig, overvind din angst, Grækenland går bankerot, meditation er sundt for krop og sjæl, tre pakker smør for kun 20 kr., Køb din rejse billigt her, Helle Thorning danner regering, der er fundet liv i rummet, ranglen din baby ikke kan undvære, spise her eller tage med hjem, 99 tv kanaler for kun 149 kr. om måneden, vær online 24/7 med den nye i phone, oversvømmelse truer høsten, sådan bliver du den perfekte mor, den nye trend er pels, Because you're worth it, spis sundt, tør du mærke livet ………..biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiib ……………………….!!

Tabte du pusten og fik du for mange informationer? Informations alderen har været over os længe og nu ser vi (tror jeg) resultatet af ”overfodring” af informationer. Stress, depressioner, panik og social angst, nedtrykhed og ulykkelige mennesker, som er udbrændte inden de når 25 eller tidligere.

Jeg læste en gang, at i 1800 tallet fik et gennemsnit menneske 100 "nyheds informationer” på et år.
I dag behøver du bare at stå op og tænde for morgen TV, din computer, din smart phone og tømme postkassen for reklamer  –  så er du langt over 100 nyheder/informationer inden formiddagen er gået.
Vores hjerne, selv om vi kun bruger en lille del af den, er ikke gearet til at bearbejde alle disse informationer, uden stop. Den behøver ro til at fordøje, ganske som dit tarm system behøver ro til fordøjelse.

HSP (highly sensitive person) eller ”Særlige sensibilitet” er meget oppe for tiden. Angivelig skyldes HSP at hos, hver 5. person er nervesystemet særligt følsomt og modtageligt for fornemmelser og stemninger end hos de resterende 80 % af befolkningen. (Kilde: HSP foreningen i Danmark)
Jeg tænker jo, uden på nogen måde at gøre mig klog på HSP, at disse mennesker med HSP altid har været der, også i 1800 tallet, men på grund af informations niveauet og kravet om øget effektivitet på arbejdspladsen, så bliver deres sensibilitet ekstrem synlig for dem selv og andre. Ja, selv resten af befolkningen (de 80% uden HSP) reagere på nutidens ”overfodring”.
Jeg har ingen videnskabelig dokumentation for min påstand, MEN når jeg lytter til de klienter, som kommer i min klinik så beskriver mange af dem at ”Det hele er for meget” at ”Krav og forventninger er for store” De taler om uvisheden, ikke kun i deres eget liv, men uvisheden i verden, godt hjulpet på vej af negative nyheder, katastrofer, død og elendighed, serveret 24 timer i døgnet. Og ja, verden er fyldt med uvished og ja, onde ting sker på denne Jord. MEN sådan har det altid været, universet blev skabt i en stor eksplosion, forskellen er ”bare”, at vi nærmest tvinges til at se det og ikke mindst tage stilling til det.

Hvad kan du gøre ved informationsstrømmen, i din hverdag? Her er 10 simple forslag:

1. Start dagen med 10 – 15 minutter stilhed. Evt. meditation. Træk vejre dybt mindst 5 gange, husk at holde vejret lidt mellem ind- og udåndingen. , hjerne behøver ilt.

2. Bestem dig for hvad, hvor og hvordan du vil modtage nyheder (radioavisen, nyhederne fra én  tv kanal, smart phone, dagens avis papir eller internet)

3. Vælg de TV programmer du synes er interessante, og sluk for resten. (den røde knap på din fjernbetjening:o)

4. Tag 10 – 15 minutter i stilhed midt på dagen. Træk vejre dybt mindst 5 gange, husk at holde vejret lidt mellem ind- og udåndingen. , hjerne behøver ilt.

5. Sæt reklamer ”NEJ TAK” på din postkasse (Tilbuds avisen findes på nette, hvis du ikke kan undvære den. Dernæst er du med til at skåne regnskoven og miljøet)

7. Beslut dig for et time antal om ugen du vil bruge på de sociale medier.

8. Lyt ikke til sladder og historier. Vær konkret, sig og lyt kun til det du ved. Derved undgår du spekulationer om hvis nu så …………. Og tanker om ting du alligevel ikke kan gøre noget ved.

9. Lad din telefonsvare tage nogle af dine opkald, og svar på dine sms´er et par gange om dagen.

10. Slut dagen med 10 – 15 min minutters stilhed. Gennemgå din dag baglæns og skriv ideer, tanker om løst og fast og morgendagens opgaver ned. Tænk på stjernestunderne og tak for dagen. Træk vejre dybt mindst 5 gange, husk at holde vejret lidt mellem ind- og udåndingen. , hjerne behøver ilt.

Er dette her så ikke blot endnu en endeløs og ligegyldig information, kunne du spørge dig selv?
Og svaret er: JO, det er det. 

Kærligst
Bjarne Dam Larsen
www.changeyourlife.dk 

0 kommentarer:

Send en kommentar