Jeg praktiserer daglig
meditation. Nogle gange bare 10 minutter med lukkede øjne og lytte til lydende
omkring mig. Jeg har fundet ud af, at det at lytte til lyde er den bedste måde
for mig at meditere på. Andre måder er, at fokusere på åndedrættet, et mantra,
eller blot sidde stille og være men alt det som er.
Men af og til udvikler
disse meditationer sig til en sjæls kontakt, med min sjæl. For snart 10 år siden havde jeg min første sjæls kontakt under en guidet meditation. Jeg var noget overrasket over at finde ud af, at min sjæl viser sig som en smuk ung kvinde (I dette liv er jeg mand) med lyst krøllet prinsesse hår. Klædt i blåt silke, gennemsigtig og så alligevel ikke. Kanterne er broderet med Guld. Hun er meget lys i huden og har et smalt ansigt og en høj og tynd statur, og så lyder hun navnet Freja.
Måske du kan forestille dig, hvor overrasket - 125 kg. tunge og 1,79 cm høje, kort klippet JEG - havde det med den opdagelse.
Men efter nærmere eftertanke og ad skellige meditations møder med Freja, har jeg vænnet mig til det. Selv om jeg opfatter mig selv som mand og føler mig som mand i dette liv, så giver det fuldstændig mening, at min sjæl er feminin. Jeg har altid talt bedst med kvinder, falder ligesom naturligt. Jeg har altid haft det, som de fleste mænd vil betegne som kvinde jobs. Så at min Sjæl viser sig som en meget feminin kvinde er nu helt naturlig.
Nå, men her den anden morgen, hvor jeg sad og mediteret, blev jeg kaldt ”hjem” til der, hvor min sjæle gruppe samles. Et godt gemt sted ude i en gammel og for længst glemt urskov. Freja ville tale til mig, hvilke hun ofte ikke vil selv om jeg beder hende om det.
Du skal lige vide om Freja, at hun er meget nærværende og sorgløs, så nærværende i Nuet, det Nu hun befinder sig i, at hun ofte ikke er til at komme i kontakt med, med min Jordlige energi. Hun har også engang fortalt mig, at hun nok skal kontakte mig, når det er nødvendigt – indtil da er altid som aftalt. Det kan være lidt svært at forstå med min Jordlige forstand, så derfor henvender jeg mig en gang imellem, men altså ofte uden resultat.
Men denne morgen ville hun tale om kærlighed forklædt som skønhed, eller gemt væk i det vi mennesker kalder for grim. Her er hendes ord, så nøjagtig gengivet jeg kan:
”Meningen med livet på Jorden er at forædle Kærlighed. Med kærlighed mener vi ubetinget kærlighed. Med ubetinget kærlighed mener vi accept af ALT der er. Der er ikke noget godt eller ondt, ingen dualisme, der er det, der ER.
En af de måder kærligheden skal forædles på er gennem de kroppe vi sjæle vælger, når vi går fra ren energiform til en tilsyneladende mere fast form – som en menneske krop. Vi vælger bevidst, om vi vil vise kærlighedens form ved at krænge den uden på kroppen og blive det i mennesker kalder smukke, eller om vi vil krænge den ind af, og blive det i mennesker kalder grimme. I begge tilfælde, om du er smuk eller grim (husk at disse ord er menneske skabte, for sjælen er der kun kærlighed) så handler det om at elske det som ER.
Uanset hvad vi vælger så handler det om, at finde den eneste skønhed der ER - og det er ubetinget Kærlighed. Det er ikke en følelse, ikke en tanke, det er en tilstand. En tilstand hvor blikket bliver klart, og vi ser virkeligheden som den ER.
Vi ser alt for mange mennesker, som trods deres åbenlyse skønhed udenpå eller inden i, ikke er tilfredse med deres ydre, eller indre, og som hele tiden forsøger at ændre det. I skal forstå, at skønheden blot er kærlighed vendt ud af, og det i kalder grim er kærlighed vendt ind ad.
I begge tilfælde handler det om, at acceptere det, som ER - og ikke hele tiden forsøge at lave om på virkeligheden.
I begge tilfælde handler det om, at finde og følge sig hjerte, og for alle mennesker er hjertet ens. Hjertet er som det ER, ser ud som det GØR.
Ingen, eller meget få, bryder sig om skønheden i deres hjerte, eller at lytte til deres hjerte - men det vil ændre sig, det sker allerede.
Bring dette budskab om ubetinget kærlighed, bring budskabet om at følge dit hjerte. Smuk eller grim så er Hjertet den eneste skønhed som ER, den eneste sandhed som ER”
Med lys og kærlighed
Freja

0 kommentarer:
Send en kommentar