Det der adskiller os mennesker fra dyr (de fleste dyr) er, at vi kan grine og
græde, at vi kan vise empati og kærlighed overfor dyr og andre mennesker. Men
hvorfor er det ofte Religion, eller Religiøse højtidligheder, der skal fastsætte
tiden for empatien, næstekærligheden?
December måned er den måned på året, hvor der sættes mest fokus på hjemløse, enlige, socialt udsatte og andre, der ikke har hvad flertallet har.
Private (inkl. mig selv) og firmaer donerer ”glædelig” penge, sko, cykler, chokolade m.m. væk i Juleåndens navn. Og heldigvis for det! MEN det jeg ikke forstår, er, hvorfor ikke også alle de andre måneder?
Hvad er der med den Juleånd? Og hvad er Juleånden? Er ånden ikke i denne sammenhæng, det, at vi viser det Guddommelige, det universelle i os. Kærligheden – at vi alle er forbundne, og i bund og grund ÉN.
Ved at give andre giver vi i virkeligheden os selv. Er vi ikke kommet dertil, hvor vi giver det forkerte væk, til de forkerte – ligegyldige ting – i stedet for nærvær og kærlighed.
Når jeg ser i reklamerne, i postkassen, på Tv og i bybilledet, i butiks vinduerne, så kunne én få den opfattelse, at Juleånden er at forbruge så mange penge på en ligegyldig skål eller lysestage fra Herstal (Undskyld Herstal) At købe larmende, batteri brugende, legetøj i plastik hos Fætter BR (Undskyld Fætter BR)
Hånden på hjertet, hvor meget af det vi giver hinanden, eller vores børn, børnebørn (Er selv morfar til to og køber legetøj i BR) Hvor meget af det HAR vi/de VIRKELIG brug for? Igen set i lyset af dem, som VIRKELIG ikke har det mest basale, som mad, varmt tøj, et sted at bo, eller én at tale med.
Ja, ja det er meget godt alt sammen, men vi kan jo ikke rede hele verden – kunne augmenterne være. Alle forbruger, det er det, der holder dig og mig i arbejde, giver dig og mig råd til Livet.
Kunne det tænkes, at hvis alle fik det de havde brug for – hvem kan f.eks. gå i mere end et par sko af gangen? (Dårligt eks. men jeg tror du forstår, hvad jeg mener) – kunne det så tænkes, at vi alle stadig var i arbejde, blot med at sørge for hinanden, i stedet for at tjene få multinationale virksomheder, stormagters - og bankers konto.
Kunne vi starte med at
tage os af hinanden herhjemme - i nu bedre - vi kunne starte med os selv, dig og dit liv, og så fortsætte ud i verden. Hvis alle gjorde
det, uanset hvilket Land, i – land eller u – land, så tror jeg, at Juleånden
kunne sprede sig her på Jorden, HELE ÅRET.
December måned er den måned på året, hvor der sættes mest fokus på hjemløse, enlige, socialt udsatte og andre, der ikke har hvad flertallet har.
Private (inkl. mig selv) og firmaer donerer ”glædelig” penge, sko, cykler, chokolade m.m. væk i Juleåndens navn. Og heldigvis for det! MEN det jeg ikke forstår, er, hvorfor ikke også alle de andre måneder?
Hvad er der med den Juleånd? Og hvad er Juleånden? Er ånden ikke i denne sammenhæng, det, at vi viser det Guddommelige, det universelle i os. Kærligheden – at vi alle er forbundne, og i bund og grund ÉN.
Ved at give andre giver vi i virkeligheden os selv. Er vi ikke kommet dertil, hvor vi giver det forkerte væk, til de forkerte – ligegyldige ting – i stedet for nærvær og kærlighed.
Når jeg ser i reklamerne, i postkassen, på Tv og i bybilledet, i butiks vinduerne, så kunne én få den opfattelse, at Juleånden er at forbruge så mange penge på en ligegyldig skål eller lysestage fra Herstal (Undskyld Herstal) At købe larmende, batteri brugende, legetøj i plastik hos Fætter BR (Undskyld Fætter BR)
Hånden på hjertet, hvor meget af det vi giver hinanden, eller vores børn, børnebørn (Er selv morfar til to og køber legetøj i BR) Hvor meget af det HAR vi/de VIRKELIG brug for? Igen set i lyset af dem, som VIRKELIG ikke har det mest basale, som mad, varmt tøj, et sted at bo, eller én at tale med.
Ja, ja det er meget godt alt sammen, men vi kan jo ikke rede hele verden – kunne augmenterne være. Alle forbruger, det er det, der holder dig og mig i arbejde, giver dig og mig råd til Livet.
Kunne det tænkes, at hvis alle fik det de havde brug for – hvem kan f.eks. gå i mere end et par sko af gangen? (Dårligt eks. men jeg tror du forstår, hvad jeg mener) – kunne det så tænkes, at vi alle stadig var i arbejde, blot med at sørge for hinanden, i stedet for at tjene få multinationale virksomheder, stormagters - og bankers konto.
Bruch Lipton forklar det på en anden måde i videoen her:
GLÆDELIG JUL
Kærligst
Bjarne Dam Larsen
0 kommentarer:
Send en kommentar