Er vejen foran eller bag os?

Jeg har i mange år forestillet mig, at jeg kunne vælge at følge forskellige veje her i livet.  Oppe i mit hoved har jeg nærmest forstillet mig livet som en rundkørsel, hvor jeg kunne vælge flere/mange forskellige veje, som allerede var lagt.

Men efter et møde med kvante fysikken i forskellige bøger, og forstålig præsenteret under et foredrag forleden af Birger Grandahl, er jeg begyndt at se verden og vores muligheder i den på en helt anden måde. Hvor er det dog befriende, og hvor giver det dog mening for mig, at se verden igennem kvante fysikken og dens nye opdagelser.

Da jeg så den anden dag faldt over dette billede (billedet øverst) på facebook, så blev jeg igen opmærksom på, at nye tanker og oplevelser af verden er ved at tage form i mig.
Som du kan se, så forestiller billedet en mand, som lægger vejen bag sig. Foran er der ingen vej, kun frisk grønt græs.
Man kunne sige, at manden går på en vej, der ikke er lagt, men som lægges når vejen ER gået. Dette gør manden til et skabende individ af sin egen fremtid, og ikke som en der har valgt, eller er nød til at gå en, på forhånd, bestemt vej.

Kvante fysikken mener at alt er energi, og at denne energi først tager form når vi mennesker tænker, ønsker noget. Ind til da er alt blot en ”kvante suppe” af alverdens muligheder.
Forestil dig at ”kvante suppen” er en gryde af smeltet Guld. I den flydende tilstand kan guldet blive til alt du kan forestille/tænke dig til. En ring, en halskæde, en mønt osv.
Det vil sige, at så snart du tager din ske fyldt med flydende Guld, og heller indholdet ned i en form (støbeform) som du fra din kreativitet, dine tanker, dine ønsker har skabt, så størkner Guldet og du har bragt et ønske, en tanke ind i dit liv.
Så siger et naturligvis sig selv, at negativ tanker/ønsker skaber negative ting, og at positive tanker/ønsker skaber positive ting.
Et eks.
”Åh nej, alle er syge med influenza, bare jeg ikke også bliver det”
Se, der er lige en ting du skal vide om denne ”kvante suppe” - den skaber alt du tænker. Den forstår ikke ordet IKKE.
Kvante fysikken siger, at det er fordi vi lever i et tiltræknings univers, altså vi kan ikke frastøde noget kun tiltrække.  Vi er tiltrukket af jorden og planeterne af hinanden osv.
Hvad tror du så, du tiltrækker med sætningen ”åh nej, alle er syge med influenza, bare jeg ikke også bliver det” præcis - der kun en ting at sige – God bedring.
Hvis du der i mod tænkte ” jeg har et godt og et sundt helbred, og et stærkt immunforsvar” så er muligheden for at tiltrække det i stedet 100 gange større.

Der er så også lige den ekstra tvist at ”kvante suppen” kun kommunikere via vores hjerte, vores følelser. Så hvis vi ikke tænker/ønsker noget vi kan mærke med hjertet, så bliver støbe processen lang og måske lykkes den slet ikke.

Så hvor vil jeg hen med alt den kvante snak. Jo, det går op for mig, mere og mere for hver dag, at vi mennesker ikke følger vejen - nej vi skaber den selv via vores tanker (negative/positive) vores ønsker, vores intention.
Vi ER ikke ofre på den vej vi tror vi går på - NEJ vi er dem, som skaber vejen for hvert skridt vi tager med de tanker, ønsker og intentioner vi går med. Vejen vi går på ligger bag os og ikke foran os.

”Åh Gud” tænker du måske nu – ”hvor skrækkeligt ” - du kunne også tænke ”Åh Gud for en befrielse, så er der jo ikke noget, der forhindre mig i at skabe en ny og fantastisk slutning på mit liv”
Nuvel, du skal måske se på dine tanker, overbevisninger og ønsker, så de tiltrækker alt godt i dit liv. Du skal måske træffe nye valg i dit liv. Du skal måske slutte fred med noget eller nogen, men du kan skabe det, for det er dig, der skaber det liv du lever nu. Valget og ansvaret ER dit.

Jeg ved ikke med dig kære læser, men jeg glæder mig over, at vejen ligger bag mig og ikke foran mig, sikke en frihed.

Kærligst
Bjarne Dam Larsen
www.changeyourlife.dk

Hvad har en Netto pose at gøre med TRO?

Inspireret af en prædiken jeg hørte i dag, er her lidt tanker om at TRO.

I dagens videns styret samfund kan det til tider være svært at finde meningen med livet. Det kan være svært at tro på noget, som ikke kan vejes, måles eller bevises.

Som mennesker er vi vidt forskellige, og så dog ikke, vi har alle brug for, at finde og føle meningen med det liv vi lever. Nogen finder mening i videnskaben, andre mærker at der må være andet mellem himmel og Jord end det vi kan bevise.

Efter hånden er kvante fysikken begyndt at samle tro (herunder religionerne) og videnskab, idet den nu mener at den kan bevise, at der må være en intelligent styrende ”magt” i universet, måske det er universet selv. Kvante fysikken har opdaget den energi, der holder alt sammen – en slags lim kunne man kalde energien. Måske er denne ”lim” Gud, kilden, enheden - eller hvad vi hver især kalder det, der er større end os, hvis vi tro der er det.

”Det der er større end os” får mig tilbage til prædiken, og en historie præsten fortalte (her frit oversat efter min hukommelse)

”En lille dreng og hans bror lå og skulle til at sove.
Den lille dreng sagde: Jeg forstår ikke det med Gud, at der skulle være noget der er større end dig og mig. Det er virkelig svært at tro på.
Drengens bror prøvede at forklare: Prøv en gang at forestille dig vores kæmpe store univers, som er derude som en kæmpe stor sten over dit hoved. Prøv så at forstil dig en plastik pose fra Netto, du ved dem mor giver os idræts tøjet med i.
Prøv at forstil dig, at du ville putte hele universet/Gud- altså stenen ned i posen fra Netto. Det virker umuligt ikke? og det er det også.
Men hvis dit hoved er netto posen og troen på Gud er stenen/universet, så er det da klart at vi ikke forstår det. Stenen er for stor til at kunne være inde i dit hoved, ikke sandt.
Men bare fordi vi ikke kan forestille os, at universet/ stenen/Gud kan være i posen, så betyder det jo ikke at det ikke findes, vel?  Vores hoveder, vores hjerner kan blot ikke rumme helheden, og det gør det svært at forstå, at tro”

Er det så simpelt, at fordi vores hjerner ikke kan rumme kompleksiteten af universet/Gud/kilden, så har vi svært ved at tro. Som præsten indrømmede i prædiken, så havde selv hun stunder, hvor du mistede troen på Gud, fordi alt det, der sker i verden ikke altid gav mening. Det kunne ikke være i Netto posen. Men når hun overgav sig til troen på Gud blev der fred inden i, det var som om Netto posen blev uendelig og rummede alt.

Selv mærker jeg, at når jeg er i min tro (min tro er en sammensat tro, men fælles nævneren med andre religioner er ubetinget kærlighed) og ikke tvivler på rummeligheden af min Netto pose, så flyder er en energi, som uanset hvad verden, universet, Gud, kilden byder mig eller andre, så er der fred i mig og jeg kan mærke at, alt er som det er – lige nu. Jeg rummer universet/Gud/kilden. Ja, jeg er ikke adskilt, jeg ER universet/Gud/kilden.

 Netto posen ER universet.

Kærligst
Bjarne Dam Larsen
www.changeyourlife.dk

”Det ved jeg ikke, men lad os se på mulighederne sammen”

Hvordan forandre jeg mit liv?

Et spørgsmål som jeg får rigtig mange gange og ikke så sært når jeg nu kalder min lille terapeut virksomhed Change your life.

Og det ærlige svar er:
”Det ved jeg ikke, men lad os se på mulighederne sammen”

"Hinsides alle forestillinger om rigtig og forkert er der en mark, dér vil jeg møde dig"
Jalal ad-Din Rumi

Ønske om forandring kommer altid, tror jeg, ud fra en følelse, ofte en negativ følelse, men det kan også til tider være en positiv følelse.

Mit eget ønske om forandring blev sået i 1998, hvor jeg og min daværende kone mistede en søn ved fødslen. Sorgen blev min katalysator til forandring.
Der gik dog ca. 2 år inden jeg opdagede, at jeg måtte gøre noget andet end det jeg havde gjort. Jeg opdagede, at min hjerne og mit hjerte ikke ville det samme. Jeg gik langt om længe i terapi (Der var meget modstand på terapi, hvorfor skule jeg dog det? det var jo verden der ude der skulle lave sig om) og en våben hvile mellem tanker og hjerte kom i stand.

Yderlig 3 år gik, og jeg vågnede endelig op og indså, at våbenhvile ikke var løsningen, det var på tide at vælge side mellem tanker om bør, nød til, jeg burde, det er nok bedst, det kan man ikke osv. osv. og I STEDET vælge at lytte til følelserne og hjertet.

Lang historie kort, beslutningen blev taget og forandringen begyndt. Der er nu gået 14 år og den forandring er stadig i gang og jeg håber aldrig at den slutter.

Min erfaring er derfor, at når du først til vælger og tillader forandring at komme ind i dit liv, og ikke er bange for den, så er det en livs lang proces.
Min beslutning blev, at tage en psykoterapeutisk uddannelse, men det behøver jo ikke at være din vej.

Pointen her er, at du søger hjælpen hos en, som vil hjælpe dig med at undersøge vejen til forandring, hjælpe dig med at lyse mulighederne op, så du kan tage nogle, for dig, gode valg. For valg skal gøres, fra nu af og resten af dit liv, og der er kun dig til at træffe dem – det må du indse.
Du må være villig til at investere i din forandring, tid og penge. Sjovt, som vi investerer i alt muligt andet end vores psykiske velbefindende (Hus, bil, møbler, tøj, hår, negle, sko, cigaretter, fitness, smykker, værktøj, og jeg kunne blive ved) og hvis det gør dig virkelig lykkelig, så bliv endelig ved, det er godt for samfunds økonomien.
MEN hvis du stadig føler, at der er noget - måske kan du ikke beskrive det - som ikke føles rigtigt, så er du formodentlig på vej i den forkerte retning. 

Vores intelligente krop er nemlig så viselig indrettet at, hvis vi lære at lytte til den, så fortæller den om vejen du er på er den rigtige, og det gælder lige fra fysiske tegn i og på kroppen, til negative tanker, som gør os triste og ked. 

Så når spørgsmålet kommer: ”Hvordan forandre jeg mit liv?” så kunne jeg også svare, udover: ”det ved jeg ikke, men lad os se på mulighederne sammen” at forandring kommer når du vælger at lytte og undersøge følelserne og dit hjertes sprog.
Jamen, hvordan kommer jeg til at kunne det? Kunne du med rette spørge. Dertil er jeg vil jeg svare: ”Det ved jeg ikke, men lad os se og undersøge mulighederne sammen” 

Kærligst
Bjarne Dam Larsen
www.changeyourlife.dk